Dansk Dynamit

← Se alle

Kursus i Silikone Støbeforme. 3, 4, 10, 11 Oktober 2020

Sælge

Kursus i Silikone Støbeforme. 3, 4, 10, 11 Oktober 2020
Pris

4800

Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

KURSUS I SILIKONE STØBEFORME

På dette 4 dages kursus lærer du at lave genanvendelige støbeforme i silikone-gummi. Udover arbejde med silikone-gummi, kommer du til at arbejde med akrylgips (også kendt som Jesmonite eller Acrylic One), som vi bruger til at lave den bærende kappe på støbeformene med. Du lærer to måder at lave støbeforme på og vi gennemgår de forskellige typer silikone-gummi der findes, alt efter hvad, der skal afstøbes. Vi afslutter med at støbe med plast i vores færdige støbeforme. En silikone-gummi støbeform kan lave op til flere afstøbninger - og i et bredt udvalg af materialer, så som plast, gips, beton, tin m.m. Kurset tager dig igennem den tekniske proces fra ’a – z’ og giver dig mulighed for at få svar på tekniske spørgsmål undervejs. Kurset kræver ingen tekniske forudsætninger og er velegnet for begyndere og let øvede. Max antal deltagere er 10. Du modtager en forhandlerliste over anvendte materialer.

Underviser: Michael Schultz. Til dagligt udfører jeg skulpturelle værker i samarbejde med billedkunstnere og andre kreative aktører. Jeg afholder sideløbende tekniske kurser i eget værksted og har afholdt kurser på kunsthøjskoler, Det Kgl. Teater og Det Kgl. Danske Kunstakademi. Jeg er uddannet Ba i Fine Art fra Goldsmiths i London.

Kursus afholdes: Fabrikken for Kunst og Design. Sundholmsvej 46, København S. Dato: 3, 4, 10, 11. Oktober 2020. Alle dage kl. 10:00 - (16:00).

Med Venlig Hilsen
Michael Schultz

Kontakt

For mere info og tilmelding:
artfabrication.dk/silikone-kursus.html