Dansk Dynamit

← Se alle

Kontorfællesskab Flyvestation Værløse (Måløv, Jonstrup)

Udleje

Pris

1500

Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Jeg i gang med at opstarte et hyggeligt og kreativt kontorfællesskab ved Filmstationen / Flyvestation Værløse. I området er et hav af kreative væksteder, atelier, filmstudier og kontorer. Der er også en fælleskantine hvor vi kan spise (og evt. købe) frokost sammen.

Kontoret bliver med mødelokale og 7-10 faste pladser. Derudover måske et par flex pladser (fællesbord).

Det er i cykelafstand for alle der bor i Værløse, Smørum, Jonstrup, Måløv, Veksø, Ballerup, Hareskoven og Kirke Værløse. Det er også tæt på S-toget i Måløv.

Mit håb er også at lejen kan holdes godt nede, så en plads til omkring 1500,- (+ moms) inklusiv alt (internet, hæve/sænke bord og stol, rengøring, kaffe/te, print).

I første omgang leder jeg efter interesserede, det er ikke bindende endnu :-) Jeg er også meget nysgerrig på, hvilke behov og ønsker du har. Det kunne være sociale ting (fælles morgenmad, fredagsbar, sommerfest) og dagligdags praktiske (print, fotostudio, værksted, flere sammenhængende pladser).

Jeg har selv en trivende virksomhed og har altid været på fælleskontorer. I perioder har jeg en praktikant. Jeg drømmer om mindre S-togs transport og et sted som har en god størrelse - hvor man aldrig sidder helt alene, men heller ikke er midt mellem 100 mennesker. Det skal være hyggeligt og socialt, med snakke over kaffemaskinen og frokosten, men der skal også være plads til fordybelse mens vi arbejder.

Jeg glæder mig til at høre fra dig :-)

Kontakt

Michael - yes@iliketoplay.dk